Renters Rente Beregner

Renters rente og sneboldeffekten

Renters rente er det, der sker, når dit afkast selv begynder at give afkast. Hvert års vækst lægges til saldoen, så det næste år vokser fra et større udgangspunkt. Ved en investering er tallet som regel et afkast frem for en fast rente, men regnestykket er det samme.

Simpel rente over for renters rente

Forskellen fra simpel rente er der, hvor effekten bliver tydelig. Simpel rente beregnes altid af det beløb, du startede med, så den udbetaler det samme hvert år, og totalen stiger i en lige linje. Renters rente beregnes af den aktuelle saldo, som allerede indeholder alt det, du har tjent indtil nu.

Set over et enkelt år er forskellen mellem de to lille nok til at overse, og netop derfor er renters rente let at undervurdere. Den er ubemærkelsesværdig på kort sigt og afgørende over årtier. År-for-år-tabellen nedenfor er der for at gøre det forløb synligt frem for at overlade det til fornemmelsen.

Renters rente er ligeglad med retningen. En gæld, der ikke bliver betalt af, vokser efter samme regnestykke på samme måde: saldoen stiger, og den næste rente beregnes af det højere tal. Snebolden triller begge veje, og hvilken side af den du står på, afhænger alene af, om du modtager afkastet eller betaler det.

72-reglen: hvor hurtigt fordobles det?

Der findes en genvej til et spørgsmål, folk ofte stiller: ved et givent afkast, hvor lang tid går der, før saldoen fordobles? Del 72 med det årlige afkast, og svaret er tæt nok på til at være brugbart uden at køre hele beregningen.

72 ÷ årligt afkast (%) = år til fordobling

Ved et afkast på 7 %: 72 ÷ 7 ≈ 10,3 år. Regnet præcist ud fra den rigtige formel er svaret 10,2 år — tæt nok på, at genvejen er værd at kende. Det er også derfor, eksemplet med 50.000 kr. ovenfor når op på 98.358 kr. og ikke runde 100.000 kr. efter ti år: ti år er lige knap kortere end de 10,2, det faktisk tager at fordoble beløbet.

Genvejen er mest præcis ved afkast mellem cirka 6 % og 10 %. Uden for det interval vokser fejlen i begge retninger, og vokser hurtigere ved meget lave satser end ved meget høje.

Sådan bruger du beregneren

1. Start med det beløb, du allerede har. Begynder du fra nul, så lad feltet stå på nul og lad indbetalingerne gøre arbejdet.
2. Indtast det, du sætter ind løbende, og vælg om beløbet er månedligt eller årligt. Skifter du mellem de to, bliver beløbet regnet om.
3. Sæt det årlige afkast og antallet af år med de to skydere. Grafen, totalerne og tabellen opdateres, mens du trækker.
4. Læs år-for-år-tabellen nedenfor. Den holder det, du har indbetalt, adskilt fra det, renterne har lagt til, så du kan se, hvornår renterne begynder at overhale indbetalingerne.

Sådan regner beregneren

A = P(1 + r/n)^nt

Startbeløbet vokser efter den klassiske formel for renters rente, hvor P er startbeløbet, r det årlige afkast som decimaltal, n hvor mange gange renten tilskrives om året, og t antallet af år.

Indbetalinger lægges oveni. Et månedligt beløb regnes som indbetalt i begyndelsen af hver måned og forrentes derfor i den del af perioden, det er til stede. Et årligt beløb lægges til ved årets slutning. Daglig rentetilskrivning omregnes til en tilsvarende månedlig rente.

Hvad flytter resultatet

Ofte stillede spørgsmål