Inflation og realt afkast

Nominelt og realt

Et afkast kan måles på to måder. Det nominelle afkast er, hvor meget pengebeløbet vokser. Det reale afkast er, hvor meget mere pengene kan købe. Forskellen mellem de to er inflation.

Beregneren regner i nominelle tal, ligesom næsten alle tal, en bank eller en fond oplyser. Det er ikke forkert, men en saldo om tredive år skal bruges til priserne om tredive år, og et stort tal kan købe langt mindre, end det ser ud til.

Fra det ene til det andet

Den præcise omregning dividerer den ene vækstfaktor med den anden:

realt afkast = (1 + nominelt afkast) ÷ (1 + inflation) − 1

Med et nominelt afkast på 7 % og 2 % inflation giver det 1,07 ÷ 1,02 − 1, et realt afkast på 4,90 % om året. Med 3 % inflation giver det 3,88 %.

Den hurtige version er at trække fra: 7 % − 2 % = 5 %. Ved lave satser er genvejen tæt nok på til de fleste formål. Den fjerner sig fra det præcise tal, jo højere satserne er, og den overvurderer altid det reale afkast en smule.

Sådan ser det ud over tid

Her er 50.000 kr., der vokser med 7 % om året med årlig rentetilskrivning, vist både som beløbet på opgørelsen og som det, beløbet kan købe i nutidens priser.

Efter tredive år med 2 % inflation kan saldoen købe omkring 55 % af det, den pålydende værdi antyder. Med 3 % omkring 41 %. Pengene voksede stadig i reale tal — bare langt mindre end det store tal.

Penge, der ikke er investeret

Inflation virker også på penge, der ikke giver noget. 50.000 kr., der ligger urørt i ti år uden rente, kan købe det samme som 41.017 kr. i dag, hvis inflationen er 2 %, eller 37.205 kr. ved 3 %.

Samme regnestykke som 72-reglen gælder omvendt: Ved 2 % inflation mister penge halvdelen af deres købekraft på omkring 35 år. Ved 3 % på omkring 23.

Brug beregneren i reale tal

Vil du se resultater i nutidens penge, så indtast det reale afkast i stedet for det nominelle — 4,9 % i stedet for 7 %, hvis du regner med 2 % inflation. Alle tal i beregneren er så nogenlunde i nutidens priser, hvilket ofte er den mest nyttige måde at tænke på et mål, der ligger årtier ude i fremtiden.

Faste indbetalinger gør det en smule mere indviklet, for i praksis hæver mange deres indbetalinger, når priserne stiger. At bruge det reale afkast forudsætter, at indbetalingerne bevarer deres købekraft, hvilket er en rimelig forenkling.

Gebyrer og skat trækkes fra afkastet på næsten samme måde som inflation. Se hvad gebyrer koster med renters rente for, hvad et årligt gebyr gør over et lignende tidsrum.

Inflationen er aldrig stabil, og det er intet afkast heller. Eksemplerne viser, hvordan de to spiller sammen, ikke hvad nogen af dem bliver, og intet her er finansiel rådgivning.