Hvad gebyrer koster med renters rente

Hvorfor en lille procent ikke er lille

Et gebyr opgives som regel som en procentdel af det, du har investeret, og det trækkes hvert år. En procent lyder som en afrundingsfejl. Men det tages af hele saldoen, ikke kun af væksten, og næste år tages det igen af en saldo, der allerede er mindre, end den ellers ville have været.

Det er renters rente, der arbejder imod dig. Hvert beløb, et gebyr fjerner, holder også op med at give afkast i alle de efterfølgende år, så afstanden mellem den saldo, du har, og den, du kunne have haft, vokser hurtigere år for år.

En nyttig måde at se størrelsen på: Hvis en investering giver 7 % om året før omkostninger, tager et gebyr på 1 % ikke én procent af resultatet. Det tager omkring en syvendedel af hvert års vækst.

Et regneeksempel

Tag 50.000 kr., og lad beløbet vokse med 7 % om året med årlig rentetilskrivning og uden nye indbetalinger. Tag derefter det samme beløb med 6 % — den samme investering med et årligt gebyr på 1 % trukket fra afkastet — og sammenlign de to, efterhånden som årene går.

Efter ti år har gebyret kostet 9 % af det, saldoen kunne have været. Efter tyve år har det kostet 17 %, og efter tredive år 24,5 % — næsten en fjerdedel — selvom selve gebyret aldrig ændrede sig fra én procent.

Andre gebyrniveauer følger samme mønster. Over de samme tredive år koster et gebyr på 0,5 % omkring 13 % af slutbeløbet, og et gebyr på 2 % koster omkring 43 %.

Med faste indbetalinger

De fleste investerer ikke ét beløb og går derfra. Med beregnerens egne standardtal — 50.000 kr. til at starte med og 5.000 kr. om måneden — når tredive år med 7 % op på 6.263.158 kr.. Med 6 % når de samme indbetalinger op på 5.184.829 kr..

Forskellen er 1.078.329 kr., omkring 17 % af slutbeløbet. Faste indbetalinger dæmper effekten en smule, fordi de seneste indbetalinger ikke har været pålagt gebyr ret længe. Målt mod renterne alene tager gebyret dog stadig omkring 24 % af alt det, pengene tjente.

Hvor gebyrerne kommer fra

Prisen for at eje en investering er sjældent ét tal. De typiske dele er:

• Løbende omkostninger i fonden. Omkostninger, der trækkes inde i fonden, så de aldrig står som en særskilt linje på en opgørelse.
• Depot- eller platformsgebyrer. En årlig procentsats eller et fast beløb for at have kontoen.
• Rådgivnings- eller forvaltningsgebyrer. En procentsats til nogen, der vælger eller omlægger investeringerne.
• Handelsomkostninger. Kurtage, forskellen mellem købs- og salgskurs og valutaveksling.

Procenterne lægges sammen. En fond med løbende omkostninger på 0,6 % i et depot, der koster 0,4 %, koster i alt 1 % om året, hvilket er eksemplet ovenfor.

Tjek det med beregneren

Renters rente-beregneren viser væksten før omkostninger. For at se, hvad et gebyr gør, kan du køre de samme tal to gange: én gang med det afkast, du vil afprøve, og én gang med det samlede årlige gebyr trukket fra. At trække fra er en god tilnærmelse snarere end en præcis beregning, og forskellen mellem de to slutbeløb er nogenlunde, hvad gebyret koster i perioden.

Inflation tærer på et afkast på næsten samme måde — se inflation og realt afkast. Og fordi en rente kan opgives på mere end én måde, er det nyttigt at kende forskellen på nominel og effektiv rente.

Eksemplerne antager det samme afkast hvert år, hvilket ingen virkelig investering leverer. De viser, hvordan gebyrer opfører sig, ikke hvad et bestemt produkt vil give, og intet her er finansiel rådgivning.